fbpx

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet social og sundhedsassistent og har en diplomuddannelse indenfor psykologi og kognitiv ressourcefokuseret anerkendende pædagogik, ligesom jeg er uddannet NADA Akupunktør og kan give rådgivende psykologisk støtte via samtaler.

Mine uddannelser har jeg, i mange år, brugt i det offentlige, hvilket gør at jeg kender til det offentlige system og kan være behjælpelig med forståelse, indsigt og fremdrift i dit sygdomsforløb.

I terapien lægger jeg vægt på, at vi sammen opbygger et rum hvor du føler dig sikker og tryg. Via tillid, ærlighed og faglig indsigt laver vi en plan der matcher dine behov, såsom diagnose, alder, sygdomsforløb.

Som person er jeg hjertevarm og engageret, hvilket du kan mærke i min tilgang til dig og din situation. Jeg kan tåle vi taler om svære emner og tager stærke følelser op, ligesom jeg ikke forlader dig, før jeg ved du er ovenpå efter en svær samtale.

Jeg tror på at alle mennesker, med den rette støtte, forståelse og hjælp, kan komme styrkede igennem en depression.

Privatpersonen Nynne er 42 år og bor i Holstebro sammen med mine 2 børn, 2 katte og en hund.

Min fritid bruger jeg på boligindretning, kurser, min familie, venner, vores dyr og meditation.

Min mission

At give dig de bedst tænkelige muligheder via samtale og personlige ”værktøjer” for at komme styrket gennem din depression.

Jeg arbejder udfra min gennem testede 3 trins model “HÅB”. Modellen har jeg brugt i 10 år og  gennem årerne har den skabt grobund for mange gode forløb.

3 trins modellen “HÅB”

Det er helt bevidst at der ikke er flere end 3 trin i modellen, da jeg af erfaring både personlig såvel som fagligt, har erfaret at overskuelighed er et af nøgleordene når du er deprimeret.

Når du har fået en depressionsdiagnose, opstår der ofte mange spørgsmål: Skal jeg tage medicin eller skal jeg lade være? Hvornår er jeg fri af depressionen? Hvordan vil medicinen påvirke mig? Hvorfor er jeg deprimeret? Er det min skyld? Hvem kan hjælpe mig?

Alle disse spørgsmål, og flere til, kan jeg hjælpe dig med. Jeg ved at depressionen kan give dig en ensomhedsfølelse som andre kan have svært ved at forstå. Derfor tilbyder jeg dig et frirum til behandlingen hvor du vil blive mødt med forståelse, støtte og accept af din historik.

Med baggrund i de sidste 15 års arbejde med at hjælpe og støtte deprimerede i det offentlige system kan jeg løfte og styrke dig. Jeg har stor erfaring med det offentlige system, så jeg ved hvordan du kommer igennem det som et helt og raskt menneske.

Jeg styrker dig bl.a. igennem social faglig støtte, samtaleterapi og NADA øreakupunktur.

 

 

*Hos Slip fri af depression passer jeg godt på dine data og overholder den nye persondatalov. Du kan altid få udleveret en detaljeret liste over hvordan jeg håndterer dine data. 

Slip fri af depression /v Nynne Smed

Hornshøjparken 16,
7500 Holstebro

Tlf.: 22 76 30 96
E-mail: nynne@nynne-consult.dk

Telefontid

Mandag – fredag
Kl. 09:00 - 15:00

Åbningstider

Mandag, Onsdag og Fredag
Kl. 08:30 - 15:30

Modtag mit nyhedsbrev

Få gode råd og vejledning i hvordan du styrker krop og sind.