Hvem kan jeg hjælpe?
Jeg arbejder med deprimerede kvinder i alderen 16 – 58 år. Samt kvinder der har været deprimerede, men har svært ved at finde fodfæste i livet efter depressionen.
I dette aldersspænd er du modtagelig overfor de behandlingstyper jeg beskæftiger mig med, der tager udgangspunkt i dit mindset, energi, erfaring og livssted.
Ud fra din diagnose, alder, sygdomsforløb med mere lægger vi sammen en plan der matcher dine behov.
Ved depression er der typisk pårørende og/eller forældre på sidelinjen der i lige så høj grad, som den deprimerede oplever et behov for hjælp til forståelse af sygdommen, det offentlig system og fremtiden.
I disse situationer tilbyder jeg hjælp til de pårørende til samme priser, som mine klienter. Jeg tilbyder også undervisning i grupper til en favorabel pris.